1Cor 10 | Dan1871 | STEP | Jeg vil, I skulle mindes, Brødre! at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem havet,

‏ 1 Corinthians 10

1 Jeg vil, I skulle mindes, Brødre! at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem havet, 2 og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet. 3 og de aade alle den samme aandelige Mad, 4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus. 5 Men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørken. 6 Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, som de have Lyst dertil. 7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, om nogle af dem, ligesom skrevet er: Folket satte sig ned at æde og drikke og stod op at lege. 8 Lader os ei heller bedrive hoer, som nogle af dem bereve hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde. 9 Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger. 10 Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og blevne ødelagte af Fordærveren. 11 Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne. 12 Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder. 13 Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale. 14 Derfor mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen. 15 Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger. 16 Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det i Christi Legemes Samfund? 17 Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød. 18 Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret? 19 Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget? 20 Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene. 21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævelens Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævelens Bord. 22 Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han? 23 Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger. 24 Ingen see paa sit Eget, men ehver paa Næstens. 25 Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld; 26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde. 27 Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld. 28 Men dersom Nogen siger til Eder: det er Afguds-Offer, da ælder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende og for Samvittighedens Skyld. 29 Samvittigheden siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens, thi hvorfor skulde min Frihed dømmes af en Andens Samvittighed? 30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi hører jeg da ilde for det, som jeg takker for? 31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære! 32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed; 33 ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.