‏ Colossians 3

1Ere i altsaa opriste med Christus, da søger det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand. 2Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden. 3Thi I ere døde, og Eders Liv er skjult med Christus i Gud. 4naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed. 5Døder derfor Eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse; 6for hvis Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn, 7blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede derudi. 8Men nu aflægger ogsaa i alle disse Ting, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af Eders Mund. 9Lyver ikke mod hverandre, I som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger, 10og ifører det nye, som fornyes til erkjendelse efter hans Billede, som skabte det; 11hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt i Alle. 12Saa ifører Eder da, som Guds Udvalgte, Hellige og Elskte, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen har Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav Eder, saaledes og I. 14Men fremfor alt dette ifører Eder Kjærlighed; thi denne er Fuldkommenhedens Baand. 15Og Guds Fred seire i Eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige. 16Lader Christi ord boe rigeligen iblandt Eder i al Viisdom, saa I lære og paamindre hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndeligen i Eders Hjerte for Herren. 17Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det gjører alt i den Herrens Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham. 18I hustruer! værer Eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren. 19I Mænd elsker Eders Hustruer, og være ikke bittre imod dem. 20I Børn! værer Forældre lydige i alle Ting, thi dette er velbehageligt for Herren. 21I Fædre! opirer ikke Eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet. 22I Tjenere! værer Eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud. 23Og Alt, hvad I foretage Eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene, 24vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christus. 25Men hvo som gjør Uret, skal faae Vederlag for hvad han gjorde Uret; og der er ikke persons Anseelse.
Copyright information for Dan1871