‏ John 3

1Men der var en Mand af Pharisæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne. 2Han kom til Jesus om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham. 3Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige. 4Nicodemus siger til ham: hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden gang komme ind i sin Moders Liv og fødes? 5Jesus svarede: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige. 6Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad som er født af Aanden, er Aand. 7Forundre dig ikke, at jeg sagde til dig: det bør Eder at fødes paa ny. 8Veiret blæser, hvorhen det vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke hvorfra detkommer, og hvor det farer hen; saaledes er det med hver, som er født af Aanden. 9Nicodemus svarede og sagde til ham: hvorledes kan dette skee? 10Jesus svarede og sagde til ham: er du en Israels Lærer og veed ikke dette? 11Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd. 12Dersom jeg siger Eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde Eder de himmelske? 13Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen. 14Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies, 15paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv. 16Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. 17Thi Gud har ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham. 18Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. 19Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde. 20Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises ham. 21Men hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud. 22Derefter kom Jesus og hans Disciple til Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte. 23Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte. 24Thi Johannes var ikke endnu kastet i Fængsel. 25Da opkom der en Tvist imellem Johannes' Disciple og Jøderne om Renselsen. 26Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jorden, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og alle komme til ham. 27Johannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen. 28I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham. 29Den, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen. 30Ham bør at voxe, men mig at forringes. 31Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle. 32Og det, som han har seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd. 33Den, som annammer hans Vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru. 34Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden over al Maade. 35Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand. 36Hvo som troer paa Sønnen, har et evigt Liv; men hvo som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.