‏ Leviticus 11

1Og Herren talede til Mose og Aron og sagde til dem: 2Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maa æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden: 3Alt det, som har Klove, og som har Klovene, kløvede helt igennem, det, som tygger Drøv iblandt Dyrene, maa I æde. 4Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klove: Kamelen; thi den tygger Drøv, og den har ikke Klove, den er eder uren; 5og Kaninen; thi den tygger Drøv, men har ikke Klove, den er eder uren; 6og Haren; thi den tygger Drøv, men den har ikke Klove, den er eder uren; 7og Svinet; thi det har Klove og har Klovene kløvede helt igennem, men tygger ikke Drøv, det er eder urent. 8I skulle ikke æde af deres Kød og ej røre ved deres Aadsel, de ere eder urene. 9Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finner og Skæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maa I æde. 10Men alt det, som ikke har Finner og Skæl, i Havet, og i Bækkene, blandt alt det, som vrimler i Vandene, og blandt alt det levende, som er i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed. 11Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I: skulle ikke æde af deres Kød, og I skulle have Vederstyggelighed til deres Aadsel. 12Alt det, som ikke har Finner og Skæl i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed. 13Og disse skulle I have Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en: Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen 14og Glenten og Skaden med dens Arter, 15alle Ravne med deres Arter, 16og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurve høgen med dens Arter, 17og Uglen og Dykkeren og Hornuglen, 18og Viben og Rørdrummen og Pelikanen, 19og Storken, Hejren med dens: Arter, og Urhanen og Aftenbakken. 20Al flyvende Vrimmel, som gaar paa fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. 21Dog af al: flyvende Vrimmel, som gaar paa fire Fødder, maa I æde dette, nemlig dem, som have Springben over deres Fødder, til at hoppe paa Jorden med. 22Af dem maa I æde disse: Græshoppen med deres Arter, og Solam med dens Arter, og Hargol med dens Arter, og Hagab med dens Arter. 23Men al anden flyvene Vrimmel, som har fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. 24Og ved dem kunne I blive urene; hver, som rører ved deres Aadsel skal være uren indtil Aftenen. 25Og hver, som tager noget af deres Aadsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen. 26Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som ikke har dem kløvede helt igennem og ej tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører dem, bliver uren. 27Og alt det, som gaar paa sine Laller iblandt de Dyr, som gaa paa fire Fødder, skal være urent; hvo som rører deres Aadsel, skal være uren til Aftenen. 28Og hvo som tager deres Aadsel, skal to sine Klæder være uren indtil Aftenen; de ere urene. 29Og det skal være eder urent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med dens Arter, 30og Pindsvinet og Krokodillen og Salamanderen og Sneglen og Mulvarpen. 31Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være uren indtil Aftenen. 32Og alt det, som et af dem, naar de er døde, falder paa, det bliver urent hvad enten det er noget som helst Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, hvilketsomhelst Redskab, som nogen Gerning gøres med, det skal lægges i Vand og være urent indtil Aftenen og er siden rent. 33Og om noget af dem falder i et, Lerkar, da bliver alt det urent, som er i det, og I skulle sønderbryde det. 34Er der kommet Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver denne uren, eller hvad Drik, som man drikker af noget Kar, da bliver denne uren. 35Og alt det, som noget af deres Aadsel falder paa, bliver urent; er det en Ovn eller med Lergryder med Hanke, da skulle de brydes i Stykker, de ere urene; de skulle være eder urene. 36Dog skal Kilde og Brønd, Vandsamlinger være rene; men hvo som rører ved deres Aadsel, bliver urent. 37Og naar noget af deres Aadsel falder paa nogen Saasæd, som skal saas, bliver denne dog ren. 38Men naar der kommer Vand paa Sæden, og der siden falder noget af deres Aadsel derpaa, da bliver den eder uren. 39Og naar noget dør af de Dyr, som ere givne eder til Spise, da skal den, som rører ved Aadslet deraf, være uren indtil Aftenen. 40Og hvo som æder af deres Aadsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen, og hvo der tager deres Aadsel op, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen. 41Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes; 42nemlig alt det, som gaar paa Bugen, og alt det, som gaar paa fire Fødder, af alt det, som har mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde; thi de ere en Vederstyggelighed. 43Gører ikke eders Sjæle vederstyggelige ved al den Vrimmel, som vrimler, og gører eder ikke urene ved dem, saa at I blive urene ved dem. 44Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gøre eders Sjæle urene ved nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden. 45Thi jeg er Herren, som førte eder op af Ægyptens Land for at være eders Gud; og I skulle være hellige; thi jeg er hellig. 46Dette er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Væsen, som svømmer i Vandet, og om alt levende Væsen, som vrimler paa Jorden, 47at der kan gøres Forskel imellem det urene og det rene, og imellem det Dyr, som maa ædes, og det Dyr, som ikke maa ædes.