‏ Mark 1

1Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var, 2ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. 3Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne. 4Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. 5Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle som bekendte deres Synder. 6Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning. 7og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge. 8Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig-Aand. 9Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbdtes af Johannes i Jordan. 10Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham. 11og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed. 12Og strax drev Aanden ham ud i Ørken. 13Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; ogEnglene tjente ham. 14Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium, 15og sagde: Tiden er fuldkommet og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium. 16Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere). 17Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gøre Eder til Menneske-Fiskere. 18Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham. 19Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus' Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet; 20og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham. 21Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, 22og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge. 23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit, 24og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige. 25Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham. 26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham. 27Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham. 28Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa. 29Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreas Huus, med Jakobus og Johannes. 30Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende: 31og han gik til hende, tog fat paaa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande. 32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham, 33og den ganske Stad var forsamlet for Døren. 34Og han helbredte mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjente ham. 35Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der. 36Og Simon og de som vare med ham, skyndte sig efter ham. 37Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig. 38Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen. 39Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle. 40Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig. 41Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen! 42Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset. 43Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen, 44og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse, det, som Moses har befalet, dem til et Vidnesbyrd. 45Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.