Mat 18 | Dan1871 | STEP | I den samme Stund gik Disciplene til Jesus og sagde: hvo er den Største i Himmeriges Rige?

‏ Matthew 18

1 I den samme Stund gik Disciplene til Jesus og sagde: hvo er den Største i Himmeriges Rige? 2 Og Jesus kaldte et Barn til sig og stillede det midt iblandt dem, 3 og sagde: sandelig siger jeg Eder: uden I omvende Eder, og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. 4 Derfor, hvo sig selv fornedrer som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige. 5 Og hvo som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig. 6 Men hvo som forarger een af diss Smaa, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var kastet i Havets Dybhed. 7 Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelse kommer! 8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre, at gaae halt eller enKrøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild. 9 Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre, at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild. 10 Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaa; thi jeg siger Eder: deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene. 11 Thi Menneskens Søn er kommen at frelse det, som var fortabt. 12 Hvad tykkes Eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han ikke de ni og halfremsindstyve, og gaaer paa Bjergene, og leder efter det, som er faret vild? 13 Og Hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg Eder, at han glæder sig mer over det, end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild. 14 Saaledes er det ikke Eders himmelske Faders Villie, at een af diss Smaa skal fortabes. 15 Men om din Broder synder imod dig, gak hen, og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder. 16 Men hører han dig ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund. 17 Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder. 18 Sandelig siger jeg Eder: hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvadsomhelst I løste paa Jorden, skal være løst i Himmelen. 19 Atter siger jeg Eder, at dersom To af Eder blive enige paa Jorden om hvad for en Sag det er, at de ville bede det det skal vederfares dem af min Fader som er i Himlene. 20 Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem. 21 Da gik Peter frem til ham og sagde: Herre! hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange? 22 Jesus sagde til ham; jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsinstyve Gange syv Gange. 23 Derfor er Himmeriges Rige lignet ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere. 24 Men der han begyndte at holde Regnskab, blev Een ført frem for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig. 25 Men der han Intet havde at betale med, bød hans Herre ham at sælges og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og Gjælden at betales. 26 Da faldt Tjeneren ned for hans Fødder og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betlae det altsammen. 27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og forlod ham Gjælden. 28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde kvæle ham, og sagde betal mig det, du er skyldig. 29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen. 30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. 31 Men der hans Medtjenere saae det, som skeet var, bleve de sare bedrøvede og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var. 32 Da kaldte hans Herre ham for sig og sagde til ham: du onde Tjener! al den Gjæld forlod jeg dig, fordi du bad mig. 33 Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og har forbarmet mig over dig? 34 Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til Bødlerne, indtil han betlate det, han var ham skyldig. 35 Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod Eder, og I ikke forlade Eders hjerter hver sin Broder hans Brøst.