‏ Matthew 24

1Og Jesus gik ud, bort fra Templet og hans Disciple gik til ham, for at vise ham Templets Bygninger. 2Men Jesus sagde til dem: see I ikke alt dette? Sandelig siger jeg Eder: her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 3Men da han sad paa Oliebjerget, gik hans Disciple til ham afsides og sagde: siig os, naar skal dette skee? og hvad Tegn skal der være paa din Tilkommelse og Verdens Ende? 4Og Jesus svarede og sagde til dem: seer til, at Ingen forfører Eder. 5Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige; jeg er Christus; og de skulle forføre Mange. 6Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige, Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee; men Enden er ikke endda. 7Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige; og der skal være Hunger og Pestilentse og Jordskjælv her og der. 8Men alt dette er kun Veernes Begyndelse. 9Da skulle de overantvorde Eder til Trængsel og slaa Eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld. 10Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre. 11Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange. 12Og efterdi Uretfærdighed vil være bleven mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange. 13Men hvo som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. 14Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden, til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme. 15Naar I da see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, og staae paa det hellige Sted, (hvo som det læser, give Agt derpaa!) 16da flye paa Bjergene, hvo, som er i Judæa; 17og hvo som er paa Taget, stige ikke ned, at hente Noget af sit Huus; 18og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage, at hente sine Klæder. 19Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20Men beder, at Eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller paa Sabbaten; 21thi da skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Verdens Begyndelse hidindtil, som ikke heller skal blive. 22Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes. 23Dersom Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller der! da skulle I ikke troe det. 24Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og Undergjerninger, at de Udvalgte skulde og forføres, om det var muligt. 25See, jeg har sagt Eder det forud. 26Derfor, om de sige Eder: see, han er i Kammerne, da troer det ikke. 27Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være. 28Thi hvor Aadslet er, der skulle Ørnene forsamles. 29Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres. 30Og da skal Menneskenes Søns Tegn aabenbares i Himmelen; og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle se Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basuner, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Veir, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, da vide I, at Sommeren er nær. 33Saaledes og I, naar I see alt dette, vider, at han er nær for Døren. 34Sandelig siger jeg Eder, denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen. 35Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 36Men om den Dag og den Time veed Ingen, end ikke Himmelens Engle, uden min Fader alene. 37Men ligesom Noahs Dage vare, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være. 38Thi ligesom de i Dagene før syndfloden aade og drak, toge tilægte og bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken; 39og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort: saaledes skal og Menneskens Søns tilkommelse være. 40Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal annammes, og den Anden lades tilbage. 41To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene skal annammes, og den anden landes tilbage. 42Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time Eders Herre kommer. 43Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. 44Derfor værer I og rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene. 45Hvo er vel den troe og snilde Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende, at give demMad i tide? 46Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes. 47Sandelig siger jeg Eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods. 48Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: min Herre tøver at komme; 49og begynde at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med de Drukne: 50saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed, 51og slaae ham sønder, og giver ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.