‏ Matthew 27

1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesus, at de kunde aflive ham. 2Og de bandt ham og førte ham hen, og overantvordede Landshøvdingen Pontius Pilatus ham. 3Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde: 4jeg har syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: hvad kommer det os ved? see du dertil. 5Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hængte sig. 6Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde; det er ikke tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge. 7Men de holdt Raad og kjøbte den Pottemagers Ager derfor, til at Jorden Fremmede udi. 8Derfor blev den Ager kaldet Blodager indtil denne Dag. 9Da fuldkommedes det, som talet er ved Propheten Jeremias, som siger: og de toge de dredive Sølvpenninge, den Burderedes Værd, hvilken Israels Børn vurderede, 10og de gave dem for en Pottemagers Ager, som Herren befol mig. 11Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: du siger det. 12Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet. 13Da sagde Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig? 14Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare. 15Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde. 16Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte barrabas. 17Derfor, det de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs: Barrabas eller Jesus, som kaldes Christus? 18Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham. 19Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru til ham og lod sige: befat dig intetmed denne Retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld. 20Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjere Barrabas, men omkomme Jesus. 21Men Landshævdingen svarede og sagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas. 22Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: lad ham korsfæstes! 23Men Landshøvdingen sagde: hvad Ondt har han da gjort? Men de raabte end mere: lad ham korsfæstes! 24Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vaand, og toede Hænderne for Folket og sagde: jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod; seer I dertil. 25Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os og over vore Børn. 26Da gav han dem Barrabas løs; men Jesus lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes. 27Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode. 28Og de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham. 29Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være dig du Jødernes Konge. 30Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved. 31Og der de havde bespottet ham, toge de Kaaben af han og iførte ham hans egne Klæder, og førte ham hen at Korsfæstes. 32Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. 33Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, der er udlagt: Hovedpandested, 34da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke. 35Men de, som havde korsæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om min Klædebon. 36Og de sadde der og toge vare paa ham. 37Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham skreven: denne er Jesus, den Jødernes Konge. 38Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side. 39Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde: 40du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde: 42han har frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham; 43han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: jeg er Guds Søn. 44Men det Samme bebreidede og røverne ham, som vare korsfæstede med ham. 45Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land, indtil de niende Time. 46Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig? 47Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias. 48Og strax løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke. 49Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham. 50Men Jesus raabte atter med stor Røst, og udgav Aanden. 51Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil Nederste, og Jordenskjalv, og klipperne revnede; 52og Gravene oplodes; og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode, 53og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for Mange. 54Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og bevogtede Jesus, der de saae det Jorskjælv og hvad der skete frygtede saare og sagde: sandelig, denne var Guds Søn. 55Men der vare mange Kvinder, som langt fra saae det an, hvilke have fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56Iblandt disse vare Maria Magdalene, og Maria, Jakobs og Josefs' Moder, og Zebedæus' Sønners Moder. 57Men der det var blevet Aften, kom en rig Mand af Arimathæa, ved Navn Joseph, hvilken og selv havde været Jesu Discipel. 58Denne gik til Pilatus, og begjerede Jesu Legeme. Da befoel Pilatus, at man skulde overantvorde ham Legemet. 59Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde, 60og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven, og gik bort. 61Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; og de satte sig tvert over for Graven. 62Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelses Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus, 63og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: efter tre Dage opreises jeg. 64Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie dag, at ikke hans Disciple skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: han er opreist fra de Døde; og da vil det sidste Bedrag blive værre end det første. 65Men Pilatus sagde til dem: der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I bedst vide. 66Men de gik han, og forvarede med Flid Graven ved Vagten, der de havde beseglet Stenen.