Phili 2 | Dan1871 | STEP | Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed:

‏ Philippians 2

1 Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed: 2 da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet. 3 Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv. 4 Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres. 5 Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus, 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; 8 og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. 9 Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, 10 at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære. 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven; 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag. 14 Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl, 15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden, 16 idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves. 17 Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle. 18 Men ligeledes glæder Eder ogsaa, og glæder Eder med mig. 19 Jeg haaber i den Herre Jesus snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder. 20 Thi jeg har ingen Ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer. 21 Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu. 22 Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes har han tjent med mig i Evangelium. 23 Ham haaber jeg derfor at sende strax, naar jeg seer Udgangen paa min Sag. 24 Dog har jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme. 25 Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud, som har tjent mig i min Nødtørst, 26 efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg. 27 Han var ogsaa syg, og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg. 28 Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I atter kunde glædes, naar i see ham, og jeg være mindre sorrigfuld. 29 Annammer ham altsaa i Herren med al Glæde, og holder Saadanne i Ære; 30 thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv for at erstatte, hvad der savnedes i Eders Tjeneste mod mig.