‏ Psalms 27

1Af David. Herren er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes? 2Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt. 3Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog; trøstig. 4Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel. 5Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe. 6Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren. 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig! 8Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: "Søger mit Ansigt", jeg søger dit Ansigt, Herre! 9Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud! 10Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op. 11Herre! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld. 12Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig. 13Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land! 14Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!
Copyright information for Dan1871