Psalms 66
1Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden! 2Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris. 3Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig. 4Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela. 5Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn. 6Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham. 7Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela. 8I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris! 9Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble. 10Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret. 11Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder. 12Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges. 13Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter, 14dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest. 15Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela. 16Kommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl. 17Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge. 18Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig. 19Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst. 20Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Copyright information for
Dan1871