Rom 12 | Dan1871 | STEP | Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse.

‏ Romans 12

1 Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse. 2 Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie. 3 Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til enhver iblandt Eder, at han ikke skal tænke høiere om sig selv, end han bør at tænke, men tænke om sig selv ved Betænksomhed, eftersom Gud tilmaalte Enhver Troens Gave. 4 Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme gjerning; 5 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christus, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer. 6 Men efterdi vi have adskillige Naadegaver efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; 7 eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Embedet; eller om nogen lærer, paa Lærdommen; 8 eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, gjøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med iver; den, som gjør Barmhjertighed, gjøre det med Glæde. 9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode; 10 værer hverandre inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed; 11 værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren; 12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen, 13 Antager Eder de Helliges nødtørstighed; laaner gjerne Huus. 14 Velsigner dem, som Eder forfølge velsigner, og forbander ikke. 15 Glæder Eder med de Glade og græder med de Grædende. 16 Haver eet Sind imod hverandre; tragter ikke efter høie ting, men holder Eder til de lave; mener Eder selv ikke kloge. 17 Betaler ikke Nogen Ondt for Godt; beflitter Eder paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn. 18 Dersom det er muligt, da haver Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til Eder. 19 Hævner Eder ikke selv, I Elskelige! men giver Straffen Tid; thi der er skrevet: Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren. 20 Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved. 21 Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.