Rom 2 | Dan1871 | STEP | Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvo du er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.

‏ Romans 2

1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvo du er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme. 2 Vi vide jo, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant. 3 Men tænker du dette, o Menneske! du som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom? 4 Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? 5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte Samler du dig selv Vrede, paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag. 6 Thi han skal betale hver efter hans Gjerninger: 7 dem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; 8 men dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede. 9 Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers; 10 men Ære og Hæder og Fred skal vorde hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker. 11 Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud. 12 Hvilkesomhelst have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven; og hvilkesomhelst have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven: 13 (thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres. 14 Thi efterdi Hedningerne, som ikke have Loven, gjøre af naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Loven, dem selv en Lov; 15 de vise Lovens Gjerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med dem, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre;) 16 paa den Dag, naar Gud skal dømme Menneskens skjulte Idrætter efter mit Evangelium, ved Jesus Christus. 17 See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven og roser dig i Gud, 18 og veed hans Villie og prøver Tingenes forskjel, underviist af Loven, 19 og fordrister dig til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke, 20 Uforstandiges Tugtemester, eenfoldiges Lærer, som har Reglen for Kundskab og Sandhed i Loven. 21 Du derfor, som lærer Andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, du stjæler! 22 Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hoer, du bedriver Hoer! Du som har Vederstyggelighed til Afguder, du raner det Hellige! 23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Lovens Overtrædelse! 24 Thi for Eder Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er. 25 Vel er Omskærelsen nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven en Forhud. 26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes som Omskærelse? 27 Og den legemlige Forhud, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder. 28 Thi ikke den, som udvortes er Jøde, er derfor Jøde; ei heller er den Omskærelse, som skeer udvortes i Kjødet derfor Omskærelse; 29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven: en Saadan har Roes, ikke af Mennesker, men af Gud.